
Kort om Als El og VVS ApS
Als El & VVS ApS er en servicevirksomhed, der udfører alt inden for el og VVS. Vi er totalleverandør af fremtidssikrede løsninger og kan tilbyde alt lige fra energivejledning til installationstjek samt salg af el- og VVS -artikler.
Vi yder døgnservice og professionel rådgivning til private, erhverv, industri og offentlige institutioner.
Als El & VVS ApS er sammensat af 2 virksomheder; CG Automatik (opkøbt i 2008) og JEI-Center (opkøbt i 2009). Siden stiftelsen af firmaet er vi vokset stødt, og vi er blandt andet særligt stolte over at være blevet udnævnt til Gazellevirksomhed i 2013.
I 2011 fik vi vores første lærling, og vi har efterfølgende løbende haft lærlinge ansat, da vi ønsker at bidrage til skabelsen af god dansk arbejdskraft samt sikre fremtiden for flere unge faglærte.
I dag har vi hjemme i Langesø’s lokaler på Svalevej 2 i Nordborg, hvorfra vi rådgiver og tilbyder vores kunder både funktionelle og æstetiske løsninger.

Et stærkt medarbejderteam
Virksomheden består i dag af mange engagerede og passionerede medarbejdere og tæller blandt andet:
- El-installatører og -teknikere
- VVS-installatører og -teknikere
- Kølemontører
- Smede
- En elektronikmekaniker
- En energivejleder
- En el-lærling
- En bogholder.
Alle arbejder vi ud fra samme mål om service og solidt dansk håndværk af høj kvalitet, så vores kunder efterlades med velfungerende og ikke mindst flotte løsninger.
Als El & VVS ApS er medlem af TEKNIQ, hvilket er din garanti og sikkerhed for godt og solidt håndværks-arbejde.